torsdag den 8. oktober 2015


4.) Nye muligheder for et Knud Rasmussen/Grønlands Center.

Jeg læste i går onsdag i Halsnæs Avis, at Nord havnen var sat til salg og at den kunne benyttes til mange spændende ting.

Jeg vidste ikke at Nord havnen var kommunalt ejet, på en folder som Hundested Havn i sin tid har udgivet og som viste fremtidsplaner for havnen, fremstår det som om hele området var en del af Hundested Havn I/S.
Da det ikke er tilfældet og området nu er sat til salg, fremkommer der helt nye muligheder for en mulig realisering af ovennævnte projekt.

Det er jo helt op til kommunen, at bestemme hvordan området skal se ud og til hvad det skal benyttes, hvilket også fremgår af avisen, og her vil det være helt oplagt at kommunen ønsker/kræver af de pågældende investorer, at der i planerne indarbejdes en mulighed for et kulturcenter, med Grønlands folk og Knud Rasmussen som hovedvægt.  

onsdag den 7. oktober 2015


3.) Hvor skal pengene komme fra til et (Knud Rasmussen/Grønlands) Center?


Projektet fra 1996 regnede man med, at kunne gennemføre for 60 mil. Kr., et beløb der selvfølgelig ikke holder i dag, og derfor er en reduceret udgave givet nødvendig, men så må der også kunne skaffes penge til projektet via forskellige fonde.
Jeg tænker her bl.a. på, at A.P. Møller og Hustrus fond der allerede tidligere har været involveret ved købet af Knud Rasmussens hus i 1937, som derpå blev skænkedes til offentligheden.
Desuden må Real Dania være en mulighed, de har tidligere give til ”Mellemrummet” og ærligtalt!!! Når der kunne gives penge til det, så burde det være mere oplagt at give penge til noget kulturelt og oplysende der gavner byen og samfundet.
Der må også være nogle statslige puljer der kan komme i spil og rent anstændigt burde yde sit, der var jo ikke nogen hjælp at hente for Halsnæs i regeringens udflyningsplan, og mon ikke også havnen kunne være interesseret i endnu mere opmærksomhed om netop havnen.

Med de rette folk som igangsættere burde det være muligt, at få et projekt som dette - eller et lignende - op at stå, således at Hundested kan få en attraktion som vil blive besøgt hele året og dermed skabe mere liv om især vinterhalvåret.

torsdag den 1. oktober 2015

2.) Noget mindre ambitiøst en et Thule center er også OK.

Den oprindelige plan om et Thule center, indeholdt både en Højskole og et Forsker- studenter kollegium samt en sal på 1000m² til Musik, Teater og konferencer etc.


Hvis der er det behov, og der kan skaffes midler til det, er det selvfølgelig en god ting, men mindre kan og vel også gøre det, f.eks. kan man jo nøjes med at se på den del der skulle indeholde noget om Knud Rasmussen og det arktiske folk, Grønland og den fjerde verden, samt naturligvis diverse service faciliteter som kontor, garderobe, café og toilette mm., hvilket var planlagt til at kunne være på ca. 1700 m², hvilket svarer meget godt til størrelsen på den gamle grønne lade Henriksen Shipping ejere eller ejede.

Med en verdenskendt Knud Rasmussen og den opmærksomhed og betydning Grønland har i samfundet i dag, burde der være en seriøs baggrund for netop et center der fortæller om, og viser hvilken betydning Knud og Grønland har haft, og stadig har for Danmark og verden.

Når jeg skriver om dette er der to grunde til det, for det første at et sådant projekt yderligere vil kunne sætte Hundested på Danmarkskortet, være med til at skabe liv i Hundested, også om vinteren medens man om sommeren kunne besøge det på regnfulde dage.
For det andet,at projektet fra 1996 er et udmærket udgangspunkt for et projekt i dag.