torsdag den 1. oktober 2015

2.) Noget mindre ambitiøst en et Thule center er også OK.

Den oprindelige plan om et Thule center, indeholdt både en Højskole og et Forsker- studenter kollegium samt en sal på 1000m² til Musik, Teater og konferencer etc.


Hvis der er det behov, og der kan skaffes midler til det, er det selvfølgelig en god ting, men mindre kan og vel også gøre det, f.eks. kan man jo nøjes med at se på den del der skulle indeholde noget om Knud Rasmussen og det arktiske folk, Grønland og den fjerde verden, samt naturligvis diverse service faciliteter som kontor, garderobe, café og toilette mm., hvilket var planlagt til at kunne være på ca. 1700 m², hvilket svarer meget godt til størrelsen på den gamle grønne lade Henriksen Shipping ejere eller ejede.

Med en verdenskendt Knud Rasmussen og den opmærksomhed og betydning Grønland har i samfundet i dag, burde der være en seriøs baggrund for netop et center der fortæller om, og viser hvilken betydning Knud og Grønland har haft, og stadig har for Danmark og verden.

Når jeg skriver om dette er der to grunde til det, for det første at et sådant projekt yderligere vil kunne sætte Hundested på Danmarkskortet, være med til at skabe liv i Hundested, også om vinteren medens man om sommeren kunne besøge det på regnfulde dage.
For det andet,at projektet fra 1996 er et udmærket udgangspunkt for et projekt i dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar